Onsdagstennis

5. juni 2024 15:35 , af Mathias Hovind

Kære alle,


Så er der ikke lang tid til at onsdagstennis starter – nemlig d. 12. juni kl. 16.
Som altid er det muligt at dukke op i tidsrummet mellem 16 og 19 og spille i
forskellige konstellationer – samt at tilmelde sig til spisning fra kl. 19.
Vi går i år tilbage til den ’gamle metode’ således, at der bliver hængt
tilmeldingsskemaer op i klubhuset onsdag d. 5. juni. Her kan man melde sig til
spisning samt til madhold. Vi hænger skemaer op for hele sæsonen, så det er muligt
at melde sig til, der hvor man kan.
Fra bestyrelsens side har vi brug for en ’ansvarlig’ på hvert mad-hold, der kan låne
en nøgle til skuret (adgang til grill, hynder, vin) samt sørger for at sende kvitteringer
til Camilla samt vinforbrug.
Der mangler kaffekopper, så hvis nogen kan stå for indkøb af 10 stk. kaffekopper må
I gerne give en tilbagemelding angående dette. Skulle der være andre mangler – så
ræk ud til enten Mathias eller Camilla, der kan give grønt lys til, at frivillige anskaffer
det, der måtte mangle. Gem kvittering og send den til Camilla.
Med ønsket om en herlig onsdagstennissæson ! 

Læs her for yderligere information omkring hele arrangementet  Side: Onsdagstennis


Bestyrelsen